Vancouver 2010

Så er det igen blevet tid til at finde de uldne underbukser frem, snøre skistøvlerne og trække alpehuen godt ned om ørerne. Det er tid til et vinter-OL spil.

Forfatter Peter BechAnmelder 5 februar, 2010 - 15:23

12. februar går vinter-OL i Vancouver i luften. Mottoet er ”Med glødende hjerter”. Sædvanen tro udkommer der god i tid til at legene starter, også et vinter-OL spil til diverse spilplatforme. Jeg håber, at udviklernes hjerter har glødet og deres budget har været stort nok til at givet et godt resultat. Udviklerne har vidst, hvornår det næste OL ville komme, da det sker fast hver 4. år. Spørgsmålet er om projektet har fået nok penge. Sportsspil der laves i forbindelse med særlige events, har det med at lide af samme fejl og dermed lide samme skæbne som spil baseret på film licenser. Filmspil og periodiske sportsspil produceres ud fra devisen at lidt er også nok, når bare navnet er det rigtige. Så klarer reklamefolkene resten. Spillenes skæbne bliver derfor hurtigt, at de ryger ud i glemslens intethed. Den skæbne er fortjent (og sker ofte ikke hurtigt nok). De bedste undtagelser er spil, hvor udviklerne har taget rammerne og skabt nyt indhold i forhold til grundlaget. Det gælder f.eks. sidste års fremragende Batman spil. Jeg håber Vancouver 2010 lægger sig op af sammen kvaliteter som i Batman, men forventer et spil, der befinder sig i den anden ende af skalaen.

 

 

 

14 forskellige prøvelser er der blevet plads til. Det lyder ok på papiret, men i realiteten ligner flere sportsgrene hinanden. Alle slæde-disciplinerne ligner hinanden, og det samme gælder for styrtløb, super-g, stor-slalom og slalom. Tilbage er der kun 6 discipliner, der virkelig skiller sig ud fra hinanden, og det er ikke i orden. Der mangler også nogle sportsgrene. Jeg savner ikke langrend, selvom den ikke er her, men hvor er det underholdende skiskydning? Hvor er curling, som gør sig rigtig godt i spilform? Hvor er pukkel-pist, halfpipe og så videre og så videre? En anden ting som jeg synes er stærkt utilfredsstillende, er navnet på spillet. Sagt på en anden måde; det er dele af indholdet som generer mig, da der ingen reference er til Vancouver OL 2010. Spillet kunne foregå hvor som helst, og ingen officielle navne er brugt. Når en disciplin er gennemført afsløres det, at du har været oppe imod CPU AUT, CPU SVE og CPU POL. Det er lidt en flad fornemmelse, og det spolerer fuldstændig illusionen om at være deltager i et vinter-OL. Nå ja, skulle du vinde en event, så skal du ikke forvente en medalje, for du får kun blomster. OL handler netop om medaljer. Der er simpelthen ikke brugt en krone på officielle licenser. Lige bortset fra OL-ringene på spilkassen, og spillets navn, så er der ikke noget OL over denne titel. Nå, så må vi nøjes med at kalde det et vintersportsspil.

 

Vancouver 2010 til pc er en alt for tydelig konvertering fra Xbox udgaven. Allerede da jeg skal sætte kontrolleren op, er der problemer. Det er åbenbart meningen, at jeg skal have en Xbox 360 controller. Bare at komme ind i menuerne med tastaturet, og foretage valg er en udfordring. Efter opsætningen bliver det lidt lettere, men aldrig perfekt. Jeg glædes til gengæld over at tidligere tiders hamren i tastaturet for at ekselere i en disciplin, er blevet afløst af præcisionstryk. Det vil sige, at selv om der er tale om et arcade sportsspil, så føles det stadig som om man rent faktisk, selv præsterer.

 

Gameplayet er desværre begrænset til enkelte discipliner, som ikke har nogen koblinger. Disciplinerne kan udføres i en trainingsmode eller under en olympiade. Der er ingen forskel på disciplinen eller måden den gennemføres på. Forskellen ligger kun i, at man i olympiade delen får en slutsekvens med blomsteroverrækkelse. Her er ingen karakter opbygning. Her er ikke noget med at øvelse gør mester i træningsdelen, for så at have bedre forudsætninger i olympiadedelen. Man kan lige så godt øve sig under en olympiade, for det er muligt at prøve den samme disciplin lige så mange gange, som du ønsker. Udviklerne har desværre ikke gjort noget for, at man bliver drevet frem under en olympiade og bare lige må prøve en gang mere. På intet tidspunkt fremmer spillets ens lyst til at spille lidt mere for at nå et mål eller opnå en bonus.

 

Grafikken i spillet er ok uden på nogen måde at være i besiddelse af en wauw effekt, når man spiller i tredje person. Til gengæld giver spillet et rigtig godt sug i maven, når man ser det fra første persons perspektiv i de fart glade idrætsgrene. I et styrtløb bliver alt mere og mere bluret, jo stærkere det går. Det er fedt lavet.

 

Lyden styres og til dels overskygges af musikken. Den er dog velvalgt. Nu siger ski måske ikke så meget, men lydene er der. Særligt suset er med til at underbygge farten. Ellers er der ikke meget at komme efter, men der er hellere meget man kunne forvente. På nær når vi kommer ind på nationalmelodier, der afspilles under sejrceremonien. Jeg kan heldigvis berette, at den danske er den rigtige og ikke ”Kong Christian stod…”. Du får 10 sekunder af den. Det er dårligt længe nok til at komme op at stå. Desuden trykker du alligevel videre, når først du har set den et par gange.