Uncharted: Drake's Fortune

Uncharted var et af de første spil, der udkom til Playstation 3 og det kan stadig imponere. Kombinationen af en spændende historie, en gennemført stemning og storslåede landskaber i imponerende grafik giver spillet klassikerstatus.  

Forfatter Peter FjerbækBibliotekar 10 maj, 2009 - 16:17

Hvad får man, hvis man tager en dosis Indiana Jones, lidt Price of Persia og en del Tomb Raider og rører godt rundt i gryden? Man får en eventyrlig skattejagt i fantastiske omgivelser med masser af puzzles og action - eller med andre ord: man får Uncharted.

Nathan Drake er skattejæger med et ret afslappet forhold til både skrevne og uskrevne regler. Vi møder ham på det åbne ocean i færd med at bjærge sin forfader (påstår han da) Sir Francis Drake's sarkofag. Ifølge Nathan iscenesatte Sir Francis sin egen død fordi han var på sporet af noget stort, og ganske rigtigt indeholder sarkofagen ikke Sir Francis' jordiske rester men i stedet hans notesbog, som afslører, at Sir Francis havde fundet det legendariske El Dorado.
Herfra går den vilde skattejagt på kryds og tværs af jungle, grotter og gamle ruiner. Vores helt er naturligvis ikke den eneste, der er på jagt efter den mystiske skat, og selv om han får hjælp af journalisten Elena, har han mildt sagt hænderne fulde.

Spillet er opdelt i episoder og selv om man dør talløse gange undervejs, bliver man ikke sat ret langt tilbage. Du har mulighed for at justere sværhedsgraden på spillet, og det lykkedes for mig at finde den perfekte balance mellem udfordring og frustration, sådan at spillet hele tiden var underholdende uden at blive for svært. Der skulle jo også være tid til at se sig omkring...

For der er masser at se i Uncharted. Omgivelserne er utroligt detaljerede, og plot og scenerierne passer i dén grad til hinanden, og meget af tiden føler man mere, at man er i gang med at spille en film end et traditionelt konsolspil.

Det er efterhånden nok gået op for de fleste, at jeg er ret begejstret for Uncharted, og jeg synes absolut også, at der er meget at være begejstret for. Men ingen roser (helt) uden torne; spillet er ret kort, og kan uden større problemer gennemføres på en weekend, hvis man bare kører på. Til gengæld fandt jeg det mindst lige så sjovt at spille efter at man havde gennemført det, fordi der i mange tilfælde er adskillige forskellige muligheder for at gennemføre de enkelte episoder.

Spillet er PEGI-mærket 16+ på grund af vold og sprog. Det finder jeg lidt voldsomt; 12+ passer nok bedre på disse breddegrader, og det passer samtidig fint med en anbefalet alder, hvis man skal have et ordentligt udbytte af spillet. For at få det fulde udbytte, skal vi nok pga. sproget et par år længere op.