The Saboteur

Udkommer tilPC PS3 Xbox360

GenreAdventure Action

Testet påXbox360

UdgiverElectronic Arts

PEGI18+

Udgivelse4 December, 2009

Brugervurdering

0

Har du savnet et Grand Theft Auto: Paris? I så fald er du lige målgruppen til dette sandbox-spil, hvor man styrer den stereotype irlænder Sean Devlin hærgende rundt i Paris' gader under den tyske besættelse.

Forfatter Lars NielsenBibliotekar 1 februar, 2010 - 14:25

Bookmark and Share Print

Tryk på Y og stjæl en bil. Speederen i bund med RT, brems let rundt i svinget med LT og lad den lille, gule streg på kortet nedest i venstre hjørne fortælle dig hvor du skal hen. Undgå at kværne ind i værnemagtens biler, så du slipper for en biljagt, der kræver at du ræser ud af den røde cirkel på kortet, der viser hvor du er eftersøgt. Og pas så for øvrigt på den gamle dame, der troede at hun var i sikkerhed på fortorvet. Lyder det bekendt?

Ja, the Saboteur har lånt meget af GTA. Men er spillet mere end bare GTA: Paris - nu med nazier? Nej, det er det egentlig ikke. Men kan du lide GTAs sandbox-formel, så vil du sikkert også kunne lide the Saboteur.

Hovedpersonen er Sean Devlin. En irsk racerkører flygtet fra sit hjemland. For en tid finder han tilflugt i Paris, men bliver her involveret i modstandskampen. Ikke på grund af idealisme eller patriotisme, men på grund af en brændende vrede og et talent for at få sig selv og folk omkring ham i problemer.

Som Sean får man missioner af modstandsbevægelsen. Der er ikke den store variation i missionerne, der tit lyder på dræb-ham-dersens, følg-efter-ham-dersens-før-du-dræber-ham, stjæl-den-dersens-ting og så videre. Samtidigt findes der rundt omkring i byen en række tyske, militære installationer der giver point når de ødelægges. Alt imens man gør sit indhug i værnemagtens rækker, genvinder de forskellige områder langsomt sin farve som bevis på befolkningens trang til frihed og svækket tysk indflydelse. Byen går fra en dyster, grå metropolsk masse til en række farverige parisiske kvartere. En god belønning og et tydeligt tegn på ens fremgang.

Bilerne i spillet styrer ganske godt, og Seans evne til at klatre op af bygninger giver en ekstra dimension til spillet. Snige-delen af spillet, hvor man forklædt som en tysk soldat kan gå rundt i et ellers forbudt område er spændende, men at snige sig ind på en fjende kan være problematisk, da  et snigangreb ind imellem kræver at man står helt bestemt i forhold til offeret.

Desværre kan håndgemæng også være ganske rodet, og AI'en ikke altid lige logisk, hvilket giver både uretfærdige fordele, og irriterende ulemper. Spillet har heldigvis en udemærket checkpoint-funktion, der gør at mislykkedes missioner ikke blive alt for frustrerende. Desværre bliver missionerne kunstigt nemmere, da delmål stadig står som opfyldte, selv hvis man restarter fra et checkpoint uden at have gennemført missionen helt.

Spillet har en naturlig 18+rating for et udvalg af voksent indhold. Som den stereotype irlænder han er, så holder Sean sig ikke for god til at drikke, ryge, kysse på damer og bande som en sømand.  Derudover leder hans hævngerrighed ham til utallige koldblodige mord på tyske soldater, og hans tilflugtssted er i kælderen under en klassisk fransk cabaret fyldt med damer kun iført fjer og guldstjerner. Disse guldstjerner kan endda fjernes, hvis man downloader en gratis "nudity on/off" funktion, ved hjælp af den kode der ligger i spillets æske. Det skal her nævnes at denne kode ikke ligger i anmeldereksemplaret (jeg er ikke vred, bare skuffet. Meget, meget skuffet).

Print

Comment

Lars Nielsen giver spillet:

StarStarStarStarStar

Kom med din vurdering:

Man kan ikke lade være med at sammenligne the Saboteur med GTA 4, og her vinder GTA klart. Men når det kommer til action-baseret sandbox-spil så har netop GTA også sat barren meget højt. The Saboteur er faktisk et ganske spændende og fængende spil, og man kan sagtens blive grebet af det sort-hvide Paris der langsomt genvinder sin farve. Måske ikke i 50 timer, men så bare i femten måske. Samtidigt er spillet nemt at gå til, og efterlader ikke en så tabt i et kæmpekort, som visse andre sandbox-spil har gjort det. Udviklerne Pandemic Studios, der faldt som et offer for finanskrisen, kan svaghederne til trods trække sig tilbage med værdigheden i behold.

Plus

Ganske solidt og underholdende sandbox-spil der både er stilistisk flot og har en række gode, visuelle ideer.

Divided

Spillet er basalt set en lidt dårligere udgave af GTA.

Billeder


Nyheder

Seneste kommentarer

26 februar, 2010 - 12:29
Gwenks :
21 februar, 2010 - 04:00
Gwenks :
21 februar, 2010 - 02:39
Gwenks :
21 februar, 2010 - 02:37
12 februar, 2010 - 22:27
4 december, 2009 - 16:55

Populære spil