Pogo Sticker

Udkommer tilPC

GenreArcade

Testet påPC

UdgiverSecret Exit (Fhv. Skinflake)

PEGIIngen

Udgivelse1 January, 2005

Brugervurdering

0

Et kængurustyltespil... det burde ikke kunne gå galt, men Pogo Sticker er desværre et klasseeksempel på hvordan en sjov ide ikke er garanti for et sjovt spil...

Forfatter Lasse KJAnmelder 5 januar, 2010 - 11:11

Bookmark and Share Print

Bortset fra konceptet og muligheden for at vælge baner og få forskellige trofæer på dem, har Pogo Sticker ikke særligt meget kørende for sig. Det starter ellers festligt med sambamusik på titelskærmen og et farveladeland af kulørte baner, der kan gøre en helt sliksulten. Man får valget mellem 2 figurer: En lille tyk rød eller en høj ranglet grøn. Herefter har man frit valget mellem spillets 12 baner. Det gælder om at hoppe fra start og i mål uden at skade ens figurs hoved for meget eller vælte/stoppe. Gør man det, er det tilbage til start. Man bruger musen til at klikke ens figur hen mod målet, men allerede her er et åbenlyst problem: Spillet kører ikke i fullscreen og derfor kan man nemt komme til at klikke uden for spilskærmen, hvilket resulterer i at man minimere spillet. Det er ganske frustrerende, men værre er det dog med selve spillets fysik. Kontrollen over ens figur føles helt forkert og ofte tilfældig og man ender alt for tit med at sidde med en følelse af et uretfærdigt gameplay, når ens figur for 117. gang hopper hovedet op i noget eller vælter, fordi den tilsyneladende lever sit eget liv. Særlig slemt ter den grønne figur sig, der blævrer værre end en epileptisk budding under et jordskælv.

Musikken i banerne er udmærket, intet særligt, men desværre bliver den og i særdeleshed titelmusikken hurtig meget træls at høre på. Det kan dog slås fra og det samme kan lydeffekterne, der dog er holdt på et minimum og ikke er lige så irriterende i længden. Baner kunne der godt have været flere af og de er heller ikke vanvittig godt designet. En bane som ”Down We Go” er ellers rigtig god og afvekslende. Her skal man næsten udelukkende fokusere på at hoppe nedad med små præcise hop og det er et meget dejligt afbræk fra de ellers ret monotone baner, hvor det for det meste gælder om at tage så lange spring som muligt og håbe på det bedste. Hvis udviklerne havde rettet nogen af de graverende fejl og måske tilføjet nogen ekstra features, der kunne forventes i spil som disse (et online scoreboard f.eks.) ville spillet have haft rigtig meget potentiale. Desværre er det endt som noget, der mest af alt minder om et halvfærdigt produkt.

Spillet er tilgængeligt som download til både Windows, Mac og Linux.

Print

Comment

Lasse KJ giver spillet:

StarStarStarStarStar

Kom med din vurdering:

De ustyrlige figurer er den primære grund til, at dette spil kun kan hive sig op på 2 stjerner. Du er bedre tjent med at prøve Stair Dismount fra samme udvikler, eller eksempelvis World of Goo hvis du vil have et mere eftertænksomt fysik-baseret spil.

Plus

Ideen er god og sjov og fri adgang til alle baner fra start sikrer, at du ikke går glip af nogen ud af frustration over de andre baner. Ydermere sørger de forskellige trofæer for forlænget levetid

Divided

Det virker ofte arbitrært hvordan man hopper, (titel)musikken bliver meget hurtigt enerverende og så mangler der altså nogen features til at peppe spillet lidt op

Links

Billeder


Nyheder

Seneste kommentarer

26 februar, 2010 - 12:29
Gwenks :
21 februar, 2010 - 04:00
Gwenks :
21 februar, 2010 - 02:39
Gwenks :
21 februar, 2010 - 02:37
12 februar, 2010 - 22:27
4 december, 2009 - 16:55

Populære spil