Aldrig har basketball været så sjovt og føltes så autentisk. Kampene afvikles med et eminent flow og styringen er stram og enkel. Slamdunk fra EA til konkurrenterne.
Forfatter steffengordonBibliotekar 10 marts, 2010 - 17:59
Dagene går, årstiderne skifter, men ingen cyklus er fuldstændig før EA kommer med deres årlige opdateringer. Tro det eller lad være, så er denne udgave af Live serien nr. 16 i rækken. Spørgsmålet er derfor om denne udgave berettiger til at få slagtet sparegrisen.
I år er det manden der sidste sæson blev kåret til NBA’s bedste forsvarsspiller, den mere end garderhøje center Dwight Howard fra Orlando Magic, der pryder forsiden. Men det er absolut ikke det eneste der er ændret siden 09 udgaven. Faktisk virker det som at samtlige facetter af spillet (grafik, gameplay, menuer, etc.) har fået en fortjent overhaling. Jeg vil gå så langt som til at sige at det næsten virker som et nyt spil. 
Et af de vigtige spil kriterier for denne anmelder er at et spil skal være nemt at gå til, men samtidig skal det også være muligt at udvikle sine evner indenfor spillet. Her rammer NBA live 10 lige i kurven. Styringen fungerer enkelt og logisk, og man får hurtigt lært hvordan man kalder og udnytter de forskellige spilsystemer. Det føles simpelthen autentisk når man starter et hurtigt spil midt på banen, og efter flere afleveringer i hæsblæsende fart, ender med en Alley-oop (aflevering i luften) til centeren. Der er simpelthen et supergodt flow i spillet. De mange superstjerner i NBA ligaen er selvfølgelig med og er for det meste godt animeret. Kineseren Yao ming føles og ser simpelthen kæmpestor ud. Det har i hvert fald ikke været muligt for denne anmelder at få kineserens 229 cm til at spurte op af banen. Med fare for at lyde som en kinderæg reklame, så kan gameplayet bedst beskrives med disse tre ord - enkelt, realistisk og sjovt.
Grafikken er flot og virkelighedstro. Arenaerne og tilskuerne er godt animeret og kombineret med de virkelighedstro lydeffekter, føler man sig næsten som en del af en direkte tv-transmission.

Lidt malurt i bægeret er der dog, for replay visningerne har det med at hakke på en unaturlig måde. Man mister derfor lidt af illusionen om at deltage i en virkelig kamp. Ærgerligt, ærgerligt EA! En gang imellem bliver man også lidt træt af de evindelige product placement reklamer. Jeg må tilstå at min lyst til Sprite kan lige på et meget lille sted, men det er vel sådan det foregår overthere.
Spillet byder også på et væld af statistik muligheder. Det nye for NBA Live 10, er at EA har indført et Dynamic DNA System. Det betyder i al sin enkelthed at Spillet opdateres dagligt, med statistikker fra virkelighedens NBA kampe. Hvis Lebron James f.eks har spillet en superkamp, betyder det at han i spillet nu vil være endnu bedre. Det er lidt nørdet, og slet ikke nødvendigt for at få en god spiloplevelse (den nørdede basket fan vil elske det), men er dog stadig et fint touch. De forskellige spiltyper og multiplayerdelen fungerer upåklageligt som vi efterhånden kender det fra EA.

- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
steffengordon giver spillet:
Kom med din vurdering:
Let at gå til, atmosfærefyldt, underholdende, super godt flow i gameplayet.
Replay gengivelser hakker, den evindelige rapmusik
- Gamers Globe: Oddworld: Stranger's Wrath eksklusivt til PSN
3 september, 2010 - 14:07 - Daily Rush: Medal of Honor forbydes på amerikanske militærbaser
3 september, 2010 - 12:54 - Gamers Globe: Tvillinger til Super Street Fighter IV i arkaden
3 september, 2010 - 12:54 - Daily Rush: Sony sagsøger nu amerikansk PSJailbreak-forhandler
3 september, 2010 - 12:48 - Daily Rush: RockStars' L.A. Noire officielt forsinket til 2011
3 september, 2010 - 12:47 - Gamers Globe: Ingen trofæer til Metal Gear Solid 4
3 september, 2010 - 12:47 - Playstadium: Duke Nukem kommer (vistnok)
3 september, 2010 - 12:02 - Gamers Globe: Conduit 2 udskudt til næste år
3 september, 2010 - 12:01 - Gamers Globe: Necromorphs i Dead Space 2 multiplayer
3 september, 2010 - 11:55 - Gamers Globe: Square Enix samarbejder med US studio
3 september, 2010 - 11:49










