Final Fantasy VI

Spillet der fik Amerika til at opdage Japanske rollespil

Forfatter Bjarne PedersenAnmelder 6 maj, 2009 - 18:49

Mange årtier er passeret siden krigen. Civilisationen er blevet bygget om med jern, maskiner og teknologi. For år, har Espers kun eksisteret i oldgamle legender. Nu er en Esper blevet opdaget og magiens kræfter er ved at vende tilbage. Risikoen for en anden, endnu mere ødelæggende krig er stor. Sådan starter det Final Fantasy(FF) spil som har en af de bedste historier til dags dato. Dette spil var så gennemført med sine personer og verdens skæbne at selv USA fik øjnene op for denne slags spil. Selve stilen er det samme som altid. Der er et verdenskort man bevæger sig rundt, hvor på man får utallige tilfældige kampe på vej mod de steder hvor historien fortsætter. Disse kampe kan ikke undgås hvis man vil have erfaring til at gøre sine personer sejere og det er nødvendigt for at man kan overleve. Kampene forgår ved ATB(Active Time Battle) som i FF5 hvor personernes evner tager en hvis tid at udføre. Derfor skal man være hurtig på fingrene for ikke at monstrene skal angribe mange gange mens du tænker. For første gang nogensinde kan man også skifte i rækkefølgen af sine personer hvis der er flere end en der er parat til at handle. FF6 har flere sidetrek quests end nogensinde og derfor er der masser at lave med sine personer. Dem er der også masser af, da FF6 er det spil med flest spilbare personer. Fjorten styks. De har alle deres fordele og ulemper og man har lyst til at spille dem alle sammen op i levels for at se hvordan deres historier og evner udvikler sig. Alle personer har også deres egen unikke evne som man kan udnytte i kampene. For det er som sædvanlig taktik der skal til for at overleve. Hvis en persons livspoint er lavt så får de også evnen til at lave et angreb som skader meget mere end normalt som en slags last ressort. Alle FF spil har noget der er specielt. FF6 har muligheden for at have Espers på. Det er de monstre som bliver kaldt summonings i de fleste andre spil. Der er over 30 forskellige og de lærer den person der bærer den, specielle evner efter et vidst antal kampe. Det betyder at man også skal skifte ud i dem og bære dem i rigtig rækkefølge for at personerne kan lære magi. Personer får også specielle permanente bonuser efter hvilken Esper de har på når de stiger i level. Grafikken er bedre end set før i FF spil og mellemsekvenserne er fantastisk animerede så man bliver grebet af stemningen med det samme. Musikken passer perfekt til de steder i historien de er skrevet. Men det er også det FF spil der har anden flest musikstykker udgivet på cd og hørt fra symfoniorkestre. Jeg fanger stadig mig selv i at gå og fløjte ”Terra in Black”. Men det som gør FF6 så specielt i forhold til de 5 første er ikke nogen af ovennævnte. Det er historien. Historien er fantastisk. Hvor de sidste spil har været kun fantasy inspireret så er FF6 mere Steampunk inspireret. Verden har glemt magi og gået over til teknologi som man også starter med at bruge indtil man opdager at magien er ved at vende tilbage. Det onde imperium Empire fanger disse magikere og sætter dem sammen med maskiner for at udnytte deres kræfter som viljeløser slaver. Spillet starter ved at du som pigen Terra styrer en af disse maskiner men bryder fri uden hukommelse da hendes fangevogtere dør. Tyven Locke finder hende og befrier general Celes som er dømt til døden. Sammen starter de et oprør mod The Empire og deres onde lakaj Kefka. Men til forskel fra de forrige FF spil er der scener man bare ikke glemmer. En af dem er da gruppen infiltrerer et operahus og Celes må pludselig stå på scenen og synge opera. Man skal huske den rigtige tekst og gøre de rigtige ting mens musikken spiller og personerne synger for ikke at blive opdaget. Denne operascene er også lavet som rigtig opera efter FF6 store popularitet. Det eneste der kan være en smule frustrerende ved historien er at alle 14 personer bliver spredt for alle vinde sent inde i historien. Man skal så finde dem via oplysninger om baggrundshistorie eller held. Det er sværere end det lyder og det er meget tidskrævende at finde lige præcis dem man fortrækker i sin gruppe og hvis du ikke samler en fuld gruppe så er det stort set umuligt at gennemføre. Heldigvis er historien også i denne del ret godt sat sammen.