Coraline

Udkommer tilNintendo DS PS2 Wii

GenreAdventure

Testet påPS2

UdgiverD3 Publisher

PEGI12+

Udgivelse25 May, 2009

Brugervurdering

Find på biblioteket

Når man har læst bogen og set filmen, skal man så ikke også lige spille spillet? Nej, det skal man heldigvis ikke. Medmindre man er så uheldig at blive sat til at anmelde det.

Forfatter Lars NielsenBibliotekar 25 maj, 2009 - 14:57

Coraline er oprindeligt en bog af Neil Gaiman. Den udkom som animationsfilm i starten af 2009, og i forbindelse hermed kom spillet, der følger filmens handling tæt.

Hovedpersonen er Coraline Jones, en lille pige med en stor fantasi. Hun er med sine uopmærksomme og travle forældre flyttet til et gammelt hus ude på landet hvor hun finder en lille dør i stuen.

Bag denne bor Coralines ”anden mor”, et skræmmende væsen der ligner Coralines egen mor, men med knapper som øjne. Coraline er nu nød til at redde ikke kun sig selv, men også sine forældre og de andre børn den anden moder har lokket gennem døren.

Som fan af bogen, glædede jeg mig faktisk til at gå i kast med det resursefulde pigebarn Coraline Jones. Og skuffet det blev jeg. Igen og igen.

Det begynder eller godt med en stemningsfuld introfilm. Her har filmen kunne yde en god hjælp. Det samme gør sig gældende når det kommer til voice acting, som et spillets største force.

Men så kommer ankepunkterne.

Man begynder med de typiske træningssekvenser hvor man lærer hvordan man bevæger sig rundt. Coraline keder sig og moderen beder hende rydde op. Jeg mindes ikke at min egen far, da han i sin tid tog mig til side og lærte mig at flytte ting, gjorde det ved at sige: ”Brug venstre analog stick til at bevæge dig hen til kasse og saml den op ved at trykke på trekant”, men det gør Coralines mor altså. Derefter gør hendes far det samme, og efterhånden går det op for en at sådan taler folk åbenbart i Coralines verden. Jeg synes man måske kunne have lavet denne træning lidt mere elegant og lidt mindre distancerende.

Under træningen opdager man at Coraline ikke kan hoppe! Man trykker på x og Coraline stopper op og giver et lille spjæt. Man kan kun bruge funktionen til at kravle op på fx kasser. Så man kan ikke hoppe over en mur der er cirka én meter høj. Man kan dog komme over den hvis man først slæber en kasse derhen der er omkring 90 centimeter, og så kravler op på den!

Sammen med hendes langsommelige løben og møjsommelige kasseflytning, giver det et meget langtrukkent gameplay.

Så finder man efterhånden ud af at de minigames man troede var træningen, faktisk er hvad selve spillet består af! Coraline går fra mini-game (find syv blå ting i huset) til mini-game (skyd 10 æbler ned fra træet). Hver af dem kræver at man gennemfører dem før man kan komme videre. Mange af dem virker underligt påklistret for at forlænge spillet, kunstige i udførslen med ulogisk og upræcis styring og for simple til at være spændende

Så da Coraline fortæller sin mor at hun keder sig, får man virkeligt lov til at leve sig ind i det!

Senere kommer der lidt mere action, når man fx skal løbe efter en flygtende mus. Men her dukker endnu en frustration op. Kameravinklerne er fikseret fra ét punkt! Som overvågningskameraer.

Det vil sige at der er dele af rummet man aldrig får set, fordi vinklen simpelthen ikke dækker den, og at man aldrig kan overskue et helt område hurtigt eller ordentligt. Og løber man ind i et rum, skifter vinklen, og Coraline er pludseligt på vej i en anden retning.

Efter at have undersøgt huset og haven (der er omgivet af en usynlig mur som får Coraline til blot at løbe på stedet), kommer der en pludselig en cut scene der fortæller hvordan man møder en dreng der bliver ens ven og hvor sjovt man har det hvorefter den sender en på hovedet hjem i seng. Det er så første gang Coraline har det sjovt i historien, og det får man ikke engang selv lov til at spille!

Så uelegant kan man tage en god portion af den fremadskridende handling og ælter den sammen til en 60 sekunders cut scene med fortæller på! Lige der skippes der over så meget i handlingen at man sidder tilbage som et spørgsmålstegn.

Eller går de bare ud fra at alle har set filmen?

Og det var bare den første dag! Dagen efter fortsætter det mareridt der er Coraline -the game.

Relaterede spil

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Lars Nielsen giver spillet:

Kom med din vurdering:

Spillet havde et fremragende fundament i filmen, men fejler bare på mere eller mindre alle punkter. Grafikken er ikke særligt god og samtidigt er der en tendens til fejl og hak. Styringen er langsommelig og upræcis, og musikken kommer i underlige intervaller. Historien er rodet fortalt, og man føler man bliver snydt når fortælleren bare oplyser om hvad man oplever. De forskellige mini-games opnår kun at bryde det flow der ligger i en fremadskridende handling, og kan være enormt kedelige. Hvem målgruppen for spillet er, står hen i det uvisse; visse minigames er frustrerende svære, mens andre er frustrerende nemme, og historien er bare for uhyggelig til de mindste, men for simpelt fortalt til de større. Coraline ender med at få 1 stjerne. Det er et rigtig dårligt spil, men det er dog ikke stødende, løgnagtigt eller fordummende. Det er bare dårligt. Rigtig dårligt.