Bioshock 2

Atmosfærefyldt og intelligent shooter uden forgængerens overrumplende og innovative historie. Derfor får den 4 store søstjerner. Bioshock serien er heldigvis stadig helt sin egen, og jeg trækker gerne dykkerhjelmen godt ned over hovedet og tager turen til Rapture igen. Vi ses under vandet…

Forfatter steffengordonBibliotekar 26 februar, 2010 - 11:28

Gears of war 2, Assassins Creed 2, Leisure Suit Larry: MCL – spilhistorien er fyldt med mere eller mindre succesfulde efterfølgere, så hvordan klarer 2K games at følge op på et af de mest innovative og stemningsfyldte i 2007.  Historien begynder 8 år efter de oprindelige begivenheder i Bioshock. Væk er skaberen af den undersøiske by Rapture, Andrew Ryan, til fordel for psykologen Sophia Lamb. Hendes ekstremt perverterede samfundsfilosofi har gjort den før så stolte by, til et sted befolket af zombieagtige mennesker – de såkaldte Splicers - og ”Little Sisters” der udtrækker væske af de lig de finder. Så man kan roligt sige at Rapture ikke er det mest hyggelige sted at befinde sig.  Du spiller rollen som en ”Big Daddy”, der vel bedst kan beskrives som en person i en dykkerdragt med et kæmpemæssigt bor, der hvor venstre arm burde være.  Du skal nu forsøge at stoppe Lamb og befri hendes datter Eleanor.  Til din hjælp har du en del våben….faktisk rigtigt mange våben.

Det oprindelige Bioshock spil havde en fantastisk god historie og en visuel side man sjældent ser i spil.  Derfor kom det ikke som den store overraskelse, da det blev bekræftet, at en filmatisering er nært forestående, efter sigende med Juan Carlos Fresnadillo (28 weeks later) bag kameraet. Lad det være sagt med det samme - Bioshock 2 formår desværre ikke at leve op til den oprindelige historie. Bevares den er da velskrevet og stemmeskuespillet er ypperligt, men den bliver aldrig vedkommende, og specielt slutningen virker helt ude i hampen.  Den mangler forgængerens innovativitet og charme.

 

Til gengæld har grafikken fået en overhaling. Spillet har fået en højere detaljeringsgrad. Aldrig har Rapture været så smuk og det art deco inspirerede univers kombineret med det fine soundtrack gør spillet utroligt atmosfærefyldt.  De mange efterladte lyddagbøger, der findes overalt i spillet, er med til at forøge lysten til at finde ud af, hvad der er gået galt i den utopiske by. Man ryster på hovedet i væmmelse, når man på et tidspunkt i spillet stifter bekendtskab med Andrew Ryans propagandistiske ”forlystelsespark”.  Gyser når man går rundt i de skyggefulde klaustrofobiske gange og pludselig hører den klagende lyd af en ”Big Sister”.   2K games skal have stor ros for at have skabt et så flot spil, uden at man skal trækkes med lange loadetider. 

Styringen er stram og gennemført som man forventer det af en god first-person-shooter. Det kræver dog lidt tilvænning at skifte mellem de mange forskellige våben/evner, men efter lidt øvelse går det som en leg.  Spillet er, specielt i starten, ret svært, men efterhånden som du får opgraderet dine våben og evner bliver det en del nemmere og sjovere. Jeg er specielt begejstret for at indlede et angreb med at slynge vrede hvepse efter den intetanende fjende, efterfulgt af et fryseangreb, for til sidst at sprænge det frosne kræ med mit kæmpestore bor (ingen dumme associationer her). Så kan de lære det! 

Spillet kan gennemføres på tilfredsstillende 11-12 timer og til at forlænge levetiden har man nu tilføjet en multiplayer del. Man mangler helt klart atmosfæren fra singleplayer delen, men det er et hæderligt forsøg og ganske vanedannende, uden dog at kunne konkurrere med f.eks ”Modern Warfare 2”.